top of page
A N N A M O L T K E - H U I T F E L D T
J E W E L L E R Y in L I F E
FAIRMINED LICENSED BRAND
siden 2012
Forandrer jeg gamle smykker?
Jeg vælger FAIRMINED guld og sølv, fordi certificeringen passer både på minearbejderne og klodens fremtid. De små minekooperativer skal leve op til mange krav for at blive certificeret, som ingen børnearbejde, sikre arbejdsforhold, lighed mellem kønnene, beskytte miljøet, investere i lokalsamfundet med bl.a. skoler og sundhed.
Dette skulle være normen og ikke undtagelsen.
Da jeg i 2009 (før certificeringerne) fandt ud af, at jeg kunne arbejde med guld, udvundet uden brug af kemikalier og iht fair trade principper, var der ingen tvivl i mit sind: Jeg valgte naturligvis det alternativ! Derfor klippede jeg mine kollektioner op, solgte det gamle guld og købte det ansvarligt udvundne guld. Derfor var det også naturligt for mig at følge med i udviklingen og i april 2012 skrive kontrakt som Small Gold Licensee, som den første guldsmed i DK, og dermed den eneste herhjemme som har været med fra starten.
Det betyder også, at jeg internationalt har kontakt til mange guldsmede, entreprenører og NGO'er, som arbejder for at bringe bedre arbejdsforhold til små minesamfund og hjælpe dem til at bevare deres land, så der ikke kommer folk udefra, som kun tænker på at udnytte jorden og menneskene til deres egen fordel. Når jeg ved, at muligheden for at vælge FAIRMINED findes, synes jeg, at det er det valg, som jeg må tilbyde mine kunder, så du ved, at guldet i dit smykke er udvundet i respekt for mennesker og med kærlighed til vores klode.
Det gør jeg.
Har du et gammelt smykke, som har affektionsværdi for dig?
Så kan vi skabe et nyt smykke til dig sammen, med udgangspunkt i det gamle smykke.
Ringen her designede jeg til en kunde, som mistede sin mor og gerne ville genbruge nogle af moderens smykker i nye designs. Her tog vi et vedhæng og forandrede det til en eventyr-ring med rådiamanter og en sleben diamant, som springer ud af guldet.
bottom of page