top of page

Der var engang…


Hvidguldsring med gul rådiamant

Hvidgulds Olympenring med gul rådiamant


I morges lykkedes det mig at komme ind i arkiver fra en gammel computer, og her fandt jeg udover mange spændende billeder af mine designs og også denne tekst, som jeg skrev den 1. oktober 2007:

“For ca. 10 år siden skete der nogle voldsomme begivenheder i min nærmeste omgangskreds, som gjorde, at jeg stoppede op og stillede mig selv nogle spørgsmål:

Hvor var jeg? Hvad gjorde jeg? Hvem var jeg? Hvorfor var det overfladiske så dominerende? Hvad var der under overfladen? Hvad gør vi med vores liv? Hvordan baserer vi vores valg? Hvad er vores normer, og hvordan vælger vi dem?

Jeg begyndte en rejse indad for at finde min kerne, igennem alle de lag som havde dannet sig igennem mit liv.

Rejsen tog mig ad mange veje, mod det gennemsigtige, der hvor blikket og tanken fortsætter sin egen rejse igennem og ud på den anden side. – Hele tiden en rejse mod kærlighed og respekt.

At arbejde som smykkedesigner og guldsmed i min egen virksomhed er for mig en evig rejse i skønhed. For hvert fund en ny tanke om en ny mulighed – i skønhed, ægthed og gennemsigtighed – igennem guld, perler, ædelsten og diamanter hvis skønhed reflekteres i den skønhed, de genfinder for det indre øje.

I tanken om gennemsigtighed og uendelighed har spiralen været inspirationskilde. Spiraler af guld er blevet til ringe og led og kongekroner, hvor guldet og luften bliver ligeværdige bærende elementer.

Enhver tanke prøver at udvikle den foregående, ethvert resultat er med til at skabe det næste…”

0 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Комментарии


bottom of page